EUD | Den hurtige vej til elevplads og et godt job

Niels Brock skifter til ny hjemmeside i dag onsdag d. 18. april kl. 12.00. Hvis du har problemer med at tilmelde dig et kursus eller en uddannelse bør du vente til i aften eller i morgen tidlig. Du er som altid velkommen til at ringe til vores Kundecenter hvis du har spørgsmål til et kursus eller en uddannelse. 

Vi beklager ulejligheden, men glæder os til at vise dig vores nye hjemmeside. 

VIGTIGT 11. april

Vi oplever i øjeblikket problemer med vores telefonsystem, og kan derfor ikke modtage opkald. Vi forventer at problemerne er løst kl. ca. 14.30, så ring venligst senere.

EUD | Den korte vej til elevplads og et godt job


EUD Business er for dig, der er målrettet og ambitiøs, og som drømmer om at arbejde med salg og handel. Det kan også være, du har en iværksætter i maven, at du vil være leder eller vil arbejde med events. Inden for salg kan du blive uddannet som salgsassistent inden for bl.a. modetøj, elektronik, smykker og kosmetik, eller du kan arbejde som sælger i større eller mindre virksomheder.

Har du lederdrømme, er detailbranchen også et oplagt sted at arbejde. Detailbranchen god til at spotte talenter, og det er muligt på få år at gå fra salgsassistent til at blive afdelingsleder eller butikschef.

I din praktiktid er du elev med elevløn i to år, og så er du klar til en karriere i erhvervslivet eller til måske at springe ud som selvstændig.

Mere om EUD Business

EUD Business tager fra 2½ til 3 år. Du starter på grundforløbet på Niels Brock og fortsætter derefter som elev i en virksomhed.

  • Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, eller har du været væk fra 9. eller 10. klasse mindre end 1 år, starter du på grundforløb 1.
  • Er det mere end 1 år siden, du afsluttede 9. eller 10. klasse, søger du direkte ind på grundforløb 2. 

Uddannelsesspecifikt fag

Du vælger, om det uddannelsesspecifikke fag skal handle om handel, event eller butik. Faget bestemmer den slags elevplads, du kan starte på.

Hvordan finder jeg en elevplads?

Du søger elevplads, mens du går på Niels Brock. Vi støtter op om din elevpladssøgning, og du er altid velkommen til at kontakte vores praktikkonsulenter, hvis du har brug for hjælp. Du kan kontakte dem på praktikservice@remove-this.brock.dk

Adgangskrav til EUD Business

På Niels Brock sætter vi faglighed og ambitioner højt. For at finde ud af, hvor motiveret du er, og om EUD Business er noget for dig, skal du til en optagelsessamtale og dansk test,  inden vi kan byde dig velkommen på skolen.

Optagelseskravet til EUD Business er mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. eller 10. klasse, men vi anbefaler mindst 4 i fagene samt et godt fagligt niveau i engelsk.

Ansøgning til EUD Business

Næste optag er mandag den 15. januar 2018. Du søger uddannelsen via optagelse.dk

Undervisningsplan og elevhåndbog

Har du spørgsmål til EUD-business, er du velkommen til at kontakte studievejleder Louise Dons Christensen på e-mail: Lod@remove-this.brock.dk

Kasper er butikschef i Tiger