Formålet med faget er, at eleven skal kende til salgs- og markedsforhold inden for forskellige brancher, så eleven kan deltage i gennemførelsen af markedsanalyser, markedsbearbejdning og planlægning af salgskampagner.
Eleven skal desuden kunne udføre målrettet administrativ kundebehandling. Efter gennemførelse af faget skal eleven kunne deltage i den daglige administration af en salgs- eller markedsføringsfunktion og arbejde ud fra en viden om funktionens sammenhæng med og betydning for en virksomheds organisation.
På valgfaget lærer du at:
- Kende til behandling af fejlleverancer.
- Kende markedsføringsloven.
- Kunne medvirke i planlægningen af det administrative arbejde i en salgsfunktion.
- Kunne forberede og deltage i telemarketing.
- Kunne medvirke ved udarbejdelse af tilbud på grundlag af en forespørgsel med angivelse af relevante oplysninger om kvalitet, mængde, service, seneste leveringstidspunkt og betalingsbetingelser.
- Kunne medvirke ved en vurdering af en fejleverances betydning.
- Kunne medvirke ved behandling og gennemførelse af ukomplicerede reklamationssager.
- Kunne medvirke ved vurdering af afsætningsmuligheder på grundlag af kundegrupper og konkurrenceforhold.
- Kunne søge markedsoplysninger om efterspørgsel og konkurrence.
- Beherske enkle administrative rutiner, herunder modtagelse af ordrer, udarbejdelse af ordrebekræftelse samt registrering af solgte varer i kartotek/database.
- Beherske beregning af salgspriser under givne forudsætninger, herunder rabatter og almindeligt forekommende leverings- og betalingsbetingelser.