Formålet med faget er, at eleven skal opnå kendskab til skriftlig kommunikation, så eleven selvstændigt kan arbejde med skriftlig fremstilling, dispositionsprincipper og grafisk opstilling. 
På valgfaget lærer du at:
- Opnå kendskab til en kommunikationsmodel, der omhandler, hvem der kommunikerer (afsender), hvad der kommunikeres (budskab), og hvem der kommunikeres til (modtager).
- Kende det vigtige i en præcis og forståelig skriftlig fremstilling og afsenderens ansvar for dette.
- Kunne vurdere, hvilke former for skriftsprog der hæmmer eller fremmer kommunikation.
- Beherske forskellige dispositionsprincipper og selvstændigt kunne udarbejde en grafisk opstilling af breve, blanketter, rapporter og anden korrespondance.