Salgsassistent | Lær at sælge på Niels Brock

Niels Brock skifter til ny hjemmeside i dag onsdag d. 18. april kl. 12.00. Hvis du har problemer med at tilmelde dig et kursus eller en uddannelse bør du vente til i aften eller i morgen tidlig. Du er som altid velkommen til at ringe til vores Kundecenter hvis du har spørgsmål til et kursus eller en uddannelse. 

Vi beklager ulejligheden, men glæder os til at vise dig vores nye hjemmeside. 

VIGTIGT 11. april

Vi oplever i øjeblikket problemer med vores telefonsystem, og kan derfor ikke modtage opkald. Vi forventer at problemerne er løst kl. ca. 14.30, så ring venligst senere.

Salgsassistent | Uden profil

Salgsassistenter arbejder i alle typer butikker. Uddannelsen kan gennemføres i alle butikker, der er godkendt til praktik. Du skal lære nogle grundlæggende fag, og nogle emner, der gør dig klogere på den branche, du arbejder med. Din uddannelse gør dig i stand til at løse mange forskelligartede opgaver, og du vil have en bred viden om, hvordan detailhandel foregår. Efter uddannelsen kan du vælge at læse videre.

Du kan tage uddannelsen til salgsassistent i alle butikker, der er godkendte praktiksteder inden for forretningssalg og handel. Hvis en forretning, som gerne vil tage dig i praktik, ikke er godkendt som praktiksted, skal I henvende jer til Niels Brock på telefon 33 41 91 00 .

Fag på uddannelsen

Det meste af tiden arbejder du i butikken, men de skal ind på nogle korte skoleophold á 1 eller 2 ugers varighed, i alt 6 uger. Ugerne har hvert deres fag/tema:

  • Kend din forbruger: På det første skolemodul kommer vi ind på emner som butikkens koncept og forbrugerudvikling/trends. Du får et grundigt indblik i kundernes måde at tænke og handle på og du lærer om forbrugernes rettigheder, når du handler i en butik.
  • Personligt salg: Her lærer du at gennemføre salget i butikken på en professionel måde, så kunden får en god oplevelse – og kommer igen. Vi arbejder med kommunikation, konflikthåndtering, kundetyper samt rådgivning og vejledning af kunden.
  • Markedsføring: Denne uge lærer du at planlægge og gennemfører en kampagne. Du lærer om markedsundersøgelser, kampagneplaner, reklamemidler og medier samt opfølgning.
  • Varestyring: På dette modul lærer du om butikkens indkøb, den løbende disponering af varer og lagerstyring. Vi arbejder også med opbygning og styring af den virtuelle butik.
  • Økonomi: Her lærer du om kassebetjening og afstemning, varekalkulation, svind og status, butikkens regnskab og budget samt optimering af salget og minimering af omkostningerne.
  • Problemformulering: Den sidste uge på skolen skal du forberede din fagprøve, som er den afsluttende opgave på din uddannelse og lave en problemformulering. Der arbejdes meget individuelt men også i grupper, hvor der arbejdes med dataindsamling samt sparring og feedback.

Fagprøven

Fagprøven er den afsluttende opgave på din uddannelse. Du skal også til en eksamen, hvor du skal perspektivere din fagprøve. Læs mere om fagprøven her.

Job og videreuddannelse

Som salgsassistent har du mulighed for at søge arbejde i alle typer forretninger og butikker. Du kan også læse videre efter din uddannelse.

Om Fagprøven

Fagprøven er elevens afslutning på den skole- og teorimæssige del af uddannelsen. Vi starter processen på den sidste skoleuge, hvor eleven skal skrive og have godkendt en problemformulering til sin fagprøve. Problemformuleringen er et oplæg til, hvad der skal arbejdes med, baggrund for hvorfor emnet er valgt, en plan for processen samt en formulering af de mål, der ønskes opnået (personlige og faglige samt mål for butikken).

Selve fagprøven drejer sig om, at der skal planlægges og gennemføres en aktivitet i butikken indenfor et afgrænset arbejdsområde. Det kan f.eks. være et salgsfremstød indenfor en bestemt varegruppe eller et mærke. Aktiviteten skal gennemføres i butikken og dette skal dokumenteres i en rapport og perspektiveres ved en mundtlig eksamen.

Efter gennemførelsen af aktiviteten er der afsat en uge, hvor fagprøve-rapporten skrives. Her har eleven fri fra arbejde til at skrive og skal ikke i skole. Der tilbydes dog eleverne en ”midtvejs-samtale” – en vejledningssamtale med underviseren, hvor eventuelle problemstillinger i forbindelse med færdiggørelsen af rapporten kan drøftes. Ved denne samtale kan spørgsmål vedr. eksamen også tages op.

Ved eksamen – som er mundtlig – skal den færdige fagprøve perspektiveres. Der skal altså ikke blot foregå en fremlæggelse, men processen, målene og konklusionen skal sættes i relation til den nære omverden. Andre relevante emner kan også tages op ved eksamen, hvor hver elev er ”p唝 ca. 20 minutter.