Kontoruddannelse

Niels Brock skifter til ny hjemmeside i dag onsdag d. 18. april kl. 12.00. Hvis du har problemer med at tilmelde dig et kursus eller en uddannelse bør du vente til i aften eller i morgen tidlig. Du er som altid velkommen til at ringe til vores Kundecenter hvis du har spørgsmål til et kursus eller en uddannelse. 

Vi beklager ulejligheden, men glæder os til at vise dig vores nye hjemmeside. 

VIGTIGT 11. april

Vi oplever i øjeblikket problemer med vores telefonsystem, og kan derfor ikke modtage opkald. Vi forventer at problemerne er løst kl. ca. 14.30, så ring venligst senere.

Kontoruddannelse

Hvad er en kontoruddannelse?

Ønsker du at starte din kontorkarriere med elevløn og praktisk erfaring i en virksomhed hurtigst muligt, så er denne kontoruddannelse måske noget for dig.

Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb.

Grundforløbet afhænger din uddannelsesmæssige baggrund, og kan vare alt fra 5 uger til 2 år.
Hovedforløbet er selve praktikdelen, som typisk varer 2 år. Det kan dog forkortes, hvis du er fyldt 25 år og har relevant erhvervserfaring.

Du kan få en all round uddannelse indenfor kontorområdet i alle typer virksomheder, eller du kan vælge at specialisere dig indenfor specifikke brancher. Din elevansættelse vil være knyttet til et specifikt kontorspeciale, som kan være et af følgende:

  • Administration
  • Økonomi
  • Advokatsekretær
  • Lægesekretær
  • Offentlig Administration
  • Rejseliv
  • Revision
  • Spedition og shipping

Du kan læse mere om hvert speciale her

I løbet af hovedforløbet (praktikdelen) vil du skulle på skole i alt i cirka 6-13 uger - afhængig af hvilket special, du bliver ansat under. Her vil du modtage konkret undervisning, der er tilpasset din uddannelse.

Du bliver udlært kontorassistent, og herefter har du mulighed for at bygge videre på din uddannelse.

Hvis lang tid tager den? og hvad skal jeg have af uddannelse for at gå i gang?

Uddannelsen er delt op i et grundforløb og i et hovedforløb.

Grundforløbet afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund. Har du en folkeskolebaggrund vil du skulle tage et EUX-forløb på 1½-2 år.
Har du en gymnasial uddannelse i forvejen, vil du skulle tage et EUS-forløb af 5-10 ugers varighed.

Hvor kan jeg få job?

Uddannelsen giver mulighed for ansættelse indenfor kontorområder af en virksomhed. Det kan være i en marketing-, kommunikations-, økonomi- eller HR-afdeling. Praktikdelen giver en værdifuld erfaring, som både kan være i en mindre virksomhed eller større koncern, og kan både være i det private erhvervsliv og i det offentlige. Praktiktiden vil både give dig en uddannelse og samtidig tilføre værdifuld erhvervserfaring til dit CV.

Hvordan kommer jeg i praktik?

Du søger en elevplads på samme måde, som du søger job. Du kan søge via et stillingsopslag eller søge uopfordret, hvis der er særlige brancher eller områder, som du er interesseret i.

Tilmelder du dig et grundforløb på Niels Brock, vil du samtidig kunne få sparring til at søge elevplads.

Hvad får jeg i løn?

Som ansat elev vil være garanteret elevløn, som mindst følger gældende overenskomst indenfor den branche, som du er ansat i.

Hvordan kommer jeg i gang?

Du tilmelder dig det grundforløb, som du eventuelt mangler, før du kan starte i praktik.
Er du i tvivl om hvilket grundforløb, du skal have, eller hvordan du skal gribe det an, så tag kontakt til vores studievejledere, der er parat til at hjælpe dig videre med uddannelsen her.