Business & International Culture – International studieretning

Niels Brock skifter til ny hjemmeside i dag onsdag d. 18. april kl. 12.00. Hvis du har problemer med at tilmelde dig et kursus eller en uddannelse bør du vente til i aften eller i morgen tidlig. Du er som altid velkommen til at ringe til vores Kundecenter hvis du har spørgsmål til et kursus eller en uddannelse. 

Vi beklager ulejligheden, men glæder os til at vise dig vores nye hjemmeside. 

VIGTIGT 11. april

Vi oplever i øjeblikket problemer med vores telefonsystem, og kan derfor ikke modtage opkald. Vi forventer at problemerne er løst kl. ca. 14.30, så ring venligst senere.

Business & International Culture

På studieretningen Business & International Culture bliver eleverne udfordret på internationalt engagement og global ansvarlighed. Studieretningen BIC henvender sig blandt andet til elever, der drømmer om et job i en international virksomhed eller organisation. På BIC går forretnings-, sprog- og kulturforståelse nemlig hånd i hånd, og eleverne på studieretningen bliver, udover de klassiske handelsskolefag, klogere på international handel og lærer at bidrage til løsninger på de globale udfordringer, verden står over for.

En international studieretning midt i København

I dag samarbejder rigtig mange virksomheder på kryds og tværs af landegrænser, hvilket kun gør forståelsen for fremmede kulturer og forretningsdrift endnu mere vigtig. Derfor arbejder vi hos Niels Brock også med forretnings-, sprog- og kulturforståelse. Vores ambition er nemlig, at hele tiden udbyde uddannelser, der svarer til behovet på arbejdsmarkedet. Det gælder også for BIC-linjen, hvor eleverne får et indblik i den internationale handel og de udfordringer, der følger med, når man driver forretning på internationalt plan.

Det Internationale Gymnasium er et samlingspunkt for smil og nye venskaber, der bliver skabt gennem undervisning, caféer mv. Det er fedt at møde til undervisning med andre, der vil det samme. Det gør det både nemmere og sjovere at gå i skole – Michelle Thorshauge

Den internationale studieretning Business & International Culture er for elever, der kan lide at beskæftige sig med det internationale felt, som gerne vil arbejde med international handel og samtidig bidrage til at løse de globale udfordringer, som virksomheder rundt omkring i verden står over for.

På Business & International Culture er der studierejser til europæiske destinationer på både 1. og 2. år, hvor destinationerne er knyttet til virksomheder og institutioner, som arbejder med opgaver inden for økonomi, politik og kultur. På 3. år skal eleverne på BIC i praktik i en international virksomhed eller organisation. 

En international uddannelse, der åbner op for hele verden

At tage en HHX med Business & International Culture betyder ikke nødvendigvis, at man skal arbejde i udlandet i fremtiden, men det er et oplagt springbræt til det. Elever, der bliver studenter fra Niels Brock, har masser af muligheder for at blive lige præcis det, de gerne vil være.

Udover at have en international vinkel på alt, hvad eleverne arbejder med i løbet af de tre år, bliver de naturligvis også undervist i dansk, matematik, engelsk og samfundsfag på et niveau, der giver adgang til de fleste videregående uddannelser. Det betyder, at eleverne har mere eller mindre frit valg på alle uddannelseshylder og kan læse alt fra jura og økonomi til markedsføring og journalistik. For de elever, der brænder for international handel, er det selvfølgelig oplagt at læse videre på en international videregående uddannelse, enten i Danmark eller i udlandet.

Obligatoriske fag på Business & International Culture

  • Dansk A
  • Engelsk A
  • Afsætning B
  • Virksomhedsøkonomi B
  • International Økonomi B
  • Historie B
  • Matematik B
  • Samfundsfag C
  • Erhvervsjura C
  • Informatik C
  • 2. fremmedsprog mindst B

Valgfag på Business & International Culture

Herover er udbuddet af valgfag på Business & International Culture. På den internationale studieretning Business & International Culture findes der en række obligatoriske fag, men derudover er der stor frihed til at vælge fag, der interesserer den enkelte elev.  

 

Se studieplaner her

Nogle valgfag på Niels Brock er mere populære end andre og nogle har for få tilmeldinger til, at faget kan oprettes. Derfor er det ikke altid muligt at få de ønskede valgfag, men vi gør alt hvad vi kan for, at alle vores elever får deres ønsker opfyldt.

Studieture

Obligatoriske Rejser (vigtigt! forbehold for ændringer)

1. år, 2. semester: London (ca. 4-5 dage). 

2. år, 1. semester: Bruxelles og Geneve (ca. 10-12 dage)

Vi forventer, at man skal afsætte ca. 14.000 kr. i alt + forplejning og lommepenge for begge rejser.