Innovation og StartUp | Gymnasium | Frederiksberg

Niels Brock skifter til ny hjemmeside i dag onsdag d. 18. april kl. 12.00. Hvis du har problemer med at tilmelde dig et kursus eller en uddannelse bør du vente til i aften eller i morgen tidlig. Du er som altid velkommen til at ringe til vores Kundecenter hvis du har spørgsmål til et kursus eller en uddannelse. 

Vi beklager ulejligheden, men glæder os til at vise dig vores nye hjemmeside. 

VIGTIGT 11. april

Vi oplever i øjeblikket problemer med vores telefonsystem, og kan derfor ikke modtage opkald. Vi forventer at problemerne er løst kl. ca. 14.30, så ring venligst senere.

Innovation og StartUp | HHX

På Innovation og StartUp lærer du om iværksætteri, kreativitet og markedsføring. Og du får du viden om og erfaring med at starte egen virksomhed.

Innovation og StartUp er også for dig, der en dag vil være den innovative medarbejder eller universitetsstuderende, og som tænder på at forandre og komme med nye ideer til virksomheder og organisationer.

På studieretningen kommer du bl.a. gennem vores Innovation Academy, der giver dig mulighed for at få dine egne ideer op at flyve og gennemføre dem, og du får mulighed for at besøge Niels Brocks universitet i San Diego, California International Business University.

Vi arbejder tæt sammen med offentlige og private virksomheder, og du vil møde iværksættere, der har startet egen virksomhed og fortæller om deres liv og udfordringer.

Fag på Innovation og StartUp

STUDIERETNINGSFAG

  • Virksomhedsøkonomi A
  • Afsætning A

SPROG

Vælg et af følgende fag: 

  • Tysk B fortsætter
  • Fransk B fortsætter

  VALGFAG

Vælg en af følgende muligheder: 

  • Innovation C og 1 C fag (Psykologi, Markedskommunikation, Retorik)

eller

  • Innovation B

Se studieplaner her

Når du skal vælge valgfag, bedes du prioritere dine ønsker. Vi gør alt, hvad vi kan, for at opfylde dit ønske. Desværre kan vi ikke altid oprette hold på grund af for få tilmeldinger, eller fordi antallet af tilmeldinger er utilstrækkeligt til, at vi kan oprette hold nummer to eller tre.

Obligatoriske fag på HHX

  • Dansk A
  • Engelsk A
  • Afsætning B
  • Virksomhedsøkonomi B
  • International Økonomi B
  • Historie B
  • Matematik B
  • Samfundsfag C
  • Erhvervsjura C
  • Informatik C
  • 2. fremmedsprog mindst B

Aktiviteter på Innovationsgymnasiet

Hvert år er der en lang række aktiviteter på Innovationsgymnasiet, hvor du får mulighed for prøve kræfter med innovation i praksis. Målet er at bringe eleverne og teorien ud af klasselokalet og sikre, at du får et realistisk billede af, hvad der skal til for at være innovator og iværksætter. Innovationsgymnasiet kører blandt andet:

Iværksættermesser

Besøg på Danmarks største iværksættermesse, hvor der er mulighed for at få sparring til sin forretningsidé eller finde samarbejdspartnere og leverandører.

Direktør camp

Camp for kommende direktører, hvor der er fokus på kommunikation, ledelse og motivation af medarbejdere og svære beslutninger. Kun for de udvalgte direktører på Studieretningen Innovation.

Danish Entrepreneurship Awards

Besøg på Danmarks største event for entreprenørskab, der samtidig er Danmarks største idekonkurrence. Over 3500 elever fra hele landet deltager.

Studietur

Udlandsrejse hvor virksomhedsbesøg, innovation og iværksætteri er i fokus. Det er ikke obligatorisk at deltage på studieturen, men vi anbefaler alle elever at tage med. Har du ikke mulighed for at deltage, vil du blive tilbudt undervisning i en anden klasse i mellemtiden.

Regionale og nationale salgsmesser

Alle messer og konkurrencer er en del af Company Programme, der afholdes af Fonden for Entreprenørskab: Young Enterprise. Det handler om, hvem der kan lave den bedste virksomhed på ungdomsuddannelserne. Der deltager knap 4000 elever på landsplan.

Dansk Designcenter

Besøg på Dansk Designcenter, der sætter fokus på betydningen af design i forhold til produktudvikling og afsætning af produkter.

Masterclasses

De dygtigste elever deltager i særundervisning på universitetet, hvor de får en forsmag på, hvad de har i vente, når studenterhuen er kommet på.

Innovation Academy

I efteråret 2015 blev forsøget, Niels Brock Innovation Academy, skudt i gang. Det er et forløb, der skal træne eleverne i de innovative værktøjer og arbejdsmetoder. Det sker gennem anerledes aktiviteter såsom idéværkstedet og gennem særlige brætspil.

Se og læs mere om Innovation Academys facebookside.

Hvad kan du blive?

Innovation og StartUp er adgangsgivende til videregående uddannelser og er et særligt godt springbræt til studier som markedsføringsøkonom eller cand. merc. 

Studieretningen skaber desuden et godt fundament for en fremtid som iværksætter/entreprenør.

Sådan søger du optagelse

Søger du om optagelse på et af Niels Brocks gymnasier med start på 1. år i august 2017, skal du søge på www.optagelse.dk.

Vil du skrives på ventelisten til et af Niels Brocks gymnasier, til en kommende 1. års klasse klik her

Søger du om optagelse på et af Niels Brocks gymnasier på 2. år klik her

Søger du om optagelse på et af Niels Brocks gymnasier på 3. år klik her

Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte julius@remove-this.brock.dk

Studievejledere for Innovationsgymnasiet

Annemarie C. Lüben
Julius Thomsens Plads 10
E-mail: anc@remove-this.brock.dk
Telefon: 23 21 46 92

Helle Weismann
Julius Thomsens Plads 10
E-mail: hew@remove-this.brock.dk
Telefon: 23 21 45 72