Hvis du ikke opfylder adgangskravene til en erhvervsuddannelse, kan du med beståede trinprøver i FVU (dansk trin 4 – matematik trin 2) få adgang til erhvervsuddannelserne.
Hvis du opfylder adgangskravene, men føler, at du gerne vil ruste dig lidt bedre, inden du starter på uddannelsen, kan du melde dig til vores turbokurser.
Formålet med turbo-forløbene er, at give deltagerne mulighed for at gå op til en trinprøve, lige inden de skal optages på en erhvervsuddannelse.
Der undervises hver dag i 2 uger (mandag til fredag) fra kl. 09.00 – 14.30.
Tilrettelagte undervisningsforløb i dansk og matematik i foråret 2017.
Det forudsættes dog, at der minimum er 12 deltagere på holdet, når det oprettes.
Der er planlagt afholdelse af trinprøver den 2. maj, den 13. juni og den 27. juni 2017.