Det er kendt, at mange ledelser under forskellige former for krise trækker beslutningerne tæt ind til sig for at sikre organisationens fortsatte eksistens. Effektivitet og drift kommer i fokus, og medarbejderne involveres mindre i væsentlige beslutninger.
Når krisen er ved at være ovre, kommer der atter fokus på innovation og udvikling af medarbejdernes kompetencer, og medarbejderinvolvering bliver atter en vigtig komponent for at holde på de vidensmedarbejdere, der er tilbage til at holde momentum oppe.
Det stiller krav til ledelsen om at være dynamisk og bevægelig. Først skal den slanke og effektivisere og siden kunne udvikle medarbejdernes evne til at være innovative og engagerede. Det er det fænomen, der kaldes situationsbestemt ledelse. Hvis ikke ledelsen evner det, er det ofte den, der bliver udskiftet.
Teorien om situationsbestemt ledelse blev udarbejdet af Paul Hersey og Ken Blanchard, der i 1969 præsenterede situationslederskabs-teorien. Teorien blev siden raffineret og gjort mere brugbar af Ken Blanchard, som kom med den model, vi kender i dag som SL II.
Formålet med SL II var at øge kvaliteten af dialogen mellem leder og medarbejder. At udvikle medarbejderens kompetencer og engagement, og gøre medarbejderne mere selvstændige og selvledende. Teorien blev et effektivt værktøj til at understøtte organisationer med flere specialister og færre mellemledere. Præcis sådan er virkeligheden for mange virksomheder, der gør større brug af specialister og forventer stadigt mere selvstændige medarbejdere.
Hos Niels Brock har vi sat situationsbestemt ledelse på dagsordenen. Det har vi gjort for at give ledere og nøglemedarbejdere værktøjer til at beslutte, hvilken ledelsesstil der passer bedst til (hvilken) situation og den enkelte medarbejder.
Få mere at vide om, hvordan Niels Brock kan hjælpe dig og din virksomhed med at udvikle situationsbestemt ledelse
Eller kontakt os på
Hvis du ønsker at vide mere om kurser målrettet virksomheden, kan du kontakte vores erhvervsafdeling på:
flu@brock.dk eller tlf.: 33 41 93 11