Med reference til Niels Brock™s overordnede kvalitetspolitik har Kursuscentret udarbejdet en politik for kvalitetssikring af afdelingens aktiviteter, herunder ikke mindst udbuddet af AMU-uddannelser.
Målsætningen med Kursuscentrets kvalitetspolitik er, at sikre højst opnåelige kvalitet i alle ydelser og til stadighed leve op til gældende regler og lovgivning i tilknytning til vores uddannelser, her specielt AMU, der kræver skærpet opmærksomhed. For de enkelte områder og opgaver, der er omfattet af denne kvalitetspolitik er der således opsat en række kvalitetsmål.
Overordnet er kvalitetsarbejdet i Kursuscentret baseret på en grundlæggende tillid til alle dele af organisationen, hvorfor et centralt element er etableringen af en kvalitetskultur som gør det naturligt og selvfølgeligt for den enkelte medarbejder at følge det kvalitetssystem, der er beskrevet for afdelingen.
